Hvis du har en DVU – så kan den let skiftes


Hvis jeres installation er udført sådan, at der er en afgrener straks for enden af stikledningen (såsom på loft), hvor den ene gren er til modem/router (mrk. DATA), og den anden til tv (mrk. TV), altså af typen DVU (hvis ikke en meget gammel af typen CB02 eller Triss), så kan denne skiftes til en DVU med 204 MHz skillefrekvens. Dette er i så fald en meget let operation, der tager få minutter, og så skal modemmet bare omkonfigureres, så kører du 500 Mbit upload.

Hvis du har en lokal antenneforstærker


Sådan en kan være placeret på 2 moder:

  • Den forstærker alene til TV. I så fald er det som ovenfor med DVU

eller

  • Den forstærker alle signaler i husets antennekabler, også til routeren, og også returvejsignalerne


Den generelle anbefaling er i så fald, at få indsat en DVU204 før forstærkeren. Så tages kabelsignaler til/fra routeren ud af ligningen. 


Hvis det derimod er en hus-antenneforstærker som det første stikledningen møder, og man ikke bare lige kan indsætte en DVU. Hvad så med skift af forstærkeren?

Denne kan faktisk godt skiftes til en type med 204 MHz returvejsfrekvens, og 1200 MHz fremvejsgrænse, – men den koster ca 1200-1800 kr og kræver fagviden for at få den indreguleret:
Nemlig derved at den er udstyret med faste klodser, som er den variable dæmpning i frem- og returvejen. Den justeres ved at skifte til de rette. Fagmanden har sin lille kasse med sådanne. Man kan aflæse af systemet, når den rette værdi er indsat. Men det kræver forståelse for sådan noget; det er ikke noget gætværk. Jeg har gjort dette hos mig selv, da vi har et meget stort hus med mange forgreninger og jeg gerne ville kunne sætte modem op i den ene stue, eller på mit kontor ad hoc, eller ude bagved til opdatering af flere...

Hvis der bare er én enkelt antennedåse i huset, hvor både TV og router fødes fra


Hvis der blot er én enkelt vægdåse med udtag til såvel TV som Internet (sidstnævnte med gevind-bøsning), og stikledningen går lige frem til denne, så kan denne uden videre skiftes på samme måde som beskrevet med DVU'en.

Denne dåse hedder typisk DKT Comega Freja MM204.


Læs mere her: https://tunenet.dk/teknik-2/dvu-afgrener-til-router-og-lokalforstaerker